Sebastian

MIN VEJ TIL ØFELDT CENTRENE

Det var min mor, der så elevannoncen i avisen. Jeg sendte en ansøgning og blev kaldt til 1. samtale i Rødovre-afdelingen for at vise, at den stille og noget generte dreng fra Sydsjælland, der kommer fra en hjælpsom familie, ville egne sig som træningsterapeutelev.

En uges tid efter blev jeg kaldt til 2. samtale, denne gang i Karlslunde-afdelingen, hvor jeg ud over samtalen skulle igennem en styrketest. Herefter blev jeg ansat som træningsterapeutelev. 

MIN FØRSTE ARBEJDSDAG

Jeg blev budt velkommen med fælles morgenmad og fik hilst på alle mine nye kollegaer. De første par uger gik bl.a. med læsning om Øfeldt Centrene, og jeg nåede, som én af de sidste elever, at få Øfeldt Centrenes historie fortalt af Teddy Øfeldt.

Min oplæring i behandlingssalen startede med, at jeg skulle gå sammen med seniorassistenten Nicolai, hvor jeg ret hurtigt deltog i behandlingen af patienterne. Først lettere opgaver og senere mere komplicerede opgaver.

Med tiden blev jeg clearet til at varetage behandling af patienter mere og mere på egen hånd, efterhånden som jeg fik den nødvendige viden til at kunne behandle de forskellige diagnoser.

UNDERVISNING

Det passede mig godt, at uddannelsen ikke kun foregår på ”skolebænken”, da jeg er mere praktisk anlagt og lærer mest ved at bruge mine hænder. Jeg havde svært ved at lære det anatomiske sprog og udtalen af de latinske ord, men jo flere gange vi gennemgik det, jo mere gav det mening.

Jeg kunne samtidig koble fremlæggelserne af de forskellige emner i den teoretiske undervisning til min dagligdag med patienterne, og skete det, at jeg mistede tråden under en fremlæggelse, som undervisningen består meget af, hjalp det, at vi var flere elever, så vi kunne støtte hinanden.

Undervejs i min elevtid forstuvede jeg foden til springgymnastik, som er min fritidsaktivitet, og måtte gå med krykker i noget tid. Det gav mig muligheden for at blive præsenteret for den mere administrative side af Centrenes arbejde, og det ville jeg ikke være foruden i dag.

NYE OPGAVER

Som tiden gik, startede flere nye elever. Det betød, at jeg blev flyttet til seniorassistent Peter, som fik ansvaret for mit forløb. Tilfredsheden med de behandlingsopgaver, jeg udførte, betød, at jeg, ved afslutningen af mit elevforløb, fik til opgave at behandle et barn med diagnosen enuresis nocturna – børn ældre end 5 år som ikke kan ligge tør om natten – ifm. et projekt i samarbejde mellem Rigshospitalet og Øfeldt Centrene.

TIDEN EFTER ELEVTIDEN

Jeg fik en lidt anderledes eksamen, da Danmark pludselig stod i en ekstraordinær samfundskrise pga. Covid-19. Der måtte tages mange ekstraordinære hygiejniske hensyn, og samtidig blev 1/3 af mine kolleger hjemsendt i en periode.

Jeg var en af dem, som skulle blive på arbejdspladsen, og det gav mig en fantastisk start efter min endte uddannelse, da jeg måtte tage stilling/mere ansvar i forhold til patienterne.

Fremtiden byder helt sikkert på endnu mere erfaring, igennem mange nye patientforløb på Øfeldt Centrene.

HVEM ER SEBASTIAN

Jeg er stadig den samme stille og rolige fyr fra Sydsjælland, men har nu gennemgået et af mit livs store udviklinger, ikke bare mht. min viden om menneskekroppen, diagnoser, skader og ikke mindst andre mennesker, men jeg er også personligt blevet styrket efter min 3-årige uddannelse.

Nu kan jeg kalde mig Øfeldt-træningsterapeut og har fundet den helt rigtige metode til at hjælpe mine medmennesker til et bedre funktionelt liv med færre smerter og fejlstillinger.


Christian

Det var faktisk min mor, som faldt over ansøgningsannoncen i Rødovre-avisen og fortalte mig om den. Jeg har altid været interesseret i kroppens helhed og selvfølgelig det at have med mennesker at gøre, så det var oplagt for mig at kontakte Øfeldt Centrene, og jeg fik hurtigt tid til en jobsamtale.

DET FØRSTE MØDE MED ØFELDT

Mit første møde var på Øfeldt Centrets Karlslunde-afdeling. Jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle forvente, men jeg blev taget godt imod af en af behandlerne, som viste mig rundt, så jeg kunne få et indtryk af, hvordan tingene foregår på Øfeldt Centrene.

Derefter skulle jeg igennem en styrketest, som alle elevansøgere skal igennem, for at se, om man har de nødvendige kræfter til at kunne give patienterne den intensive behandling, som kendetegner Øfeldt Centrene. Den bestod jeg. Alt i alt blev jeg positivt overrasket. Efter nogle dage blev jeg ringet op og fik at vide, at jeg skulle til en sidste samtale, som skulle foregå i Rødovre-afdelingen. Samtalen dér handlede om uddannelsesforløbets helhed. Kort efter blev jeg kontaktet igen og fik at vide, at jeg skulle starte i Rødovre-afdelingen.

DE FØRSTE MÅNEDER AF UDDANNELSEN

De første måneder skulle jeg følge en seniorassistent ved navn Christian L. og Claus. De satte mig ind i en række praktiske ting vedr. behandlingen i behandlingssalen og gav mig viden om kroppens anatomi og fortalte mig om behandlingsprincipperne på Øfeldt Centrene. Det var nogle dygtige behandlere, med et godt sammenhold. Efter nogle måneder fik jeg, under nær supervision af seniorassistenter, nogle udvalgte patienter. Det var en udfordring, men det gjorde mig hurtig moden på forskellige områder. Det er jeg utrolig taknemlig for i dag.

ET LÆRERIGT FORLØB

Vi gik til undervisning hver tirsdag, hvor vi havde teoretisk undervisning i behandlingsprincipperne samt anatomi, fysiologi og sygdomslære. Behandlingsprincipperne stod Alex Øfeldt for, hvor vi lærte om de forskellige handicapdiagnoser, og hvordan de skal behandles. Ud over det lærte vi også om de forskellige smertepatienter, herunder patienter med forskellige rygdiagnoser samt behandling af disse. Undervisningen i anatomien blev varetaget af erfarne læger og omfattede hele bevægeapparatet. Alt i alt har undervisningen været lærerig og spændende.

Efterhånden blev jeg mere og mere selvsikker i min behandling, idet min viden inden for anatomien og behandlingsprincipperne blev bedre og bedre. I takt hermed blev jeg, stadig under supervision af den tovholdende undersøger og en række seniorassistenter, clearet til at behandle mere komplicerede patienter.

UDLÆRT BEHANDLER

Nu er der gået 3 år, og jeg er færdigudlært træningsterapeut. Det har været 3 gode år, og jeg er rigtig glad for at arbejde som træningsterapeut, idet vores arbejdsdag aldrig er ens. Jeg har fået et godt kammeratskab med mine kollegaer og har lært mange forskellige patienter og deres forløb at kende. Jeg skal nu i gang med et nyt uddannelsesforløb på Øfeldt Centrene – som undersøger.