Det samlede kompressionspres kan opgøres som summen af overkroppens vægt, stangens vægt og rygstrækkernes sammenklemning (kompressionspres) af ryghvirvlerne og diskusskiverne. Det sidste hænger sammen med den meget fremadbøjede løftestilling i Dødløft.

Rygstrækkerne, som løber langs rygsøjlen, er nødt til at anspændes med betydelig isometrisk kraft (spænding uden sammentrækning af musklen) i forsøget på at bevare så meget af lændesvajet som muligt (begrænse fleksion).

Man kan få en idé om trykket i lændens diskusskiver, under Dødløft, ved at opstille følgende beregning:

På niveau med de nedre lændehvirvler kan vi antage, at rygstrækkerne – i forhold til hvirvelsøjlens akse – har en momentarm, regnet fra muskelbundtets midte, på ca. 7 cm.

Rygstrækkerne skal løfte en byrde sammensat af vægten af truncus, hoved og arme (fx 50 kg) + vægten af det der løftes, fx 150 kg.

Vi kan tilsvarende antage, at afstanden (momentarmen) fra hvirvelsøjlens akse og frem til byrden (det nedadgående træk i armene) er ca. 35 cm (måske endda mere), idet afstanden skal måles vinkelret på kraftretningen, fremkaldt af rygstrækkerne.

Når stangen på 150 kg har et tyngdepunkt i en afstand fra hvirvelsøjlens akse på ca. 35 cm, skal der løftes en samlet byrde på 200 kg (stangen + overkroppens vægt), der virker over en momentarm på ca. 35 cm. Det skal modsvares af rygstrækkerne, der arbejder med en momentarm på ca. 7 cm. Forholdet mellem momentarmenes længde er således 5.

---

For at løfte de i alt 200 kg, skal rygmusklerne således levere et træk på 5 x 200 kg = 1.000 kg. Hertil skal lægges den samlede vægt af byrderne: 200 kg. (Det er samme princip, som hvis man skal beregne trykket på akslen af en vippe, hvorpå der sidder to børn). I alt altså en trykbelastning af diskusskiverne i den nedre lænderyg på 1.000 kg + 200 kg = 1.200kg.

Vejer stangen 200 kg, kan vi gentage regnestykket. Med en faktor 5 og en samlet belastning på nu 250 kg (stangen + overkroppens vægt) plus den samlede vægt af byrderne når vi op på en samlet trykbelastning af diskusskiverne i omegnen af 1.500 kg.

Ovenstående er et overslag på statiske beregninger. Er der i stedet tale om løft med acceleration – altså et ”hurtigt” løft, ja så bliver værdierne hurtigt en del højere.

Vi mener, at ovenstående beskrevne værdier vedr. momentarmene er forsigtigt angivet. Dvs. såfremt afstanden (momentarmen) fra hvirvelsøjlens akse og frem til byrden (det nedadgående træk i armene) er større end de 35 cm, og momentarmen fra hvirvelsøjlens akse til muskelbundtes midte er mindre end de 7 cm, som er lagt til grund for beregningerne, så bliver trykket i diskusskiverne desværre kun endnu større.

Man regner med, at discusskiverne i lændedelen på et menneske i opretstående stilling kan modstå et tryk på ca. 800 kg, før noget går i stykker. Ved en skæv belastning ligger grænsen utvivlsomt lavere. Denne værdi er ganske vist målt ud fra ”kadaver-studier”, så diskusskiverne i et levende menneske kan måske nok holde til lidt mere, men der vil altid være en øvre grænse for, hvad de kan tåle. Denne kan være individuel, og vi ser jo desværre ind imellem, at det går galt.

NB: Vi er ikke eksperter i momentberegninger, og vi har derfor fået ekstern vejledning til beregningerne. Vi er åbne over for kommentarer/korrigeringer. Summen af belastningerne på diskusskiverne viser uanset hvad, at det samlede tryk i diskusskiven hurtigt løber op – pga. muligheden for at kunne løfte ekstraordinært tunge vægte, jævnfør vores beskrivelse i artiklen, og pga. momentforholdet.

---

HER kan du læse mere om træningsterapeutuddannelsen.

Læs mere om Øfeldt Centrene HER

---

Øfeldt Centrene udbyder foredrag/kurser om grundlæggende forståelse af træning samt forebyggelse af skader/overbelastning generelt og inden for specifikke sportsgrene.

---