Af Thorkild Wisbech - om vigtigheden af at træne sin ryg

Ved at skrive om mit behandlingsforløb hos Øfeldt håber jeg, at det kan være med til at belyse, hvor vigtigt det er at træne sine rygmuskler, helst inden det bliver et problem, men også efter det er begyndt at gøre ondt.

Min lidelse er nedslidte bruskskiver i nederste del af ryggen efter et arbejdsliv i skoven i 31 år. Jeg startede som 16-årig det arbejde, som er forbundet med mange tunge løft/træk, ofte i uvejsomt terræn, og for 15 år siden begyndte det at gøre ondt i ryggen. Jeg fik mulighed for at blive mere administrativ for derved at mindske belastning på ryggen, hvilket hjalp i en periode. I 1999 fik jeg taget røntgenbilleder, som viste, at alt så normalt ud, med undtagelse af at rygsøjlen var for lige (for lidt lændesvaj).

Mit job er forbundet med mange timer og stadig en del fysisk belastning. Jeg har forsøgt at holde en rimelig fysisk form ved svømning, gang og løb. Men ved starten af pyntegrønt- og juletræssæson 2008 havde jeg svært ved at håndtere både grønt og træer. Det føltes som om, der blev stukket en kniv i ryggen, når jeg skulle løfte noget. Prøvede med kiropraktor, fys og neumuskulær trykmassage. Det hjalp, men kun kortvarigt.

I foråret 2009 bad jeg lægen om hjælp, og han sendte mig til røntgen. Fik tilbagemelding at bruskskiver var halveret i forhold til de billeder, der var taget for 10 år siden, og at der ikke kunne gøres noget ud over træning hos fys, og det havde jeg jo prøvet uden større held. Jeg kan godt lide at dobbelttjekke, så jeg bad kiropraktor om at tage nogle nye billeder af ryggen, og de viste ca. en halvering af normal højde på bruskskiverne, så han kunne blot meddele, at det måtte jeg lære at leve med, men træne mine muskler så de kunne støtte rygsøjlen bedre - altså to enslydende konklusioner. Det er svært at acceptere begrænsninger i ens fysiske udfoldelser, når man har været vant til at gøre alt det, man havde lyst til.

God råd var dyre, jeg spekulerede som en gal og kom i tanke om en tidligere medarbejder, som fik trænet sin ryg efter en skade. Jeg ringede til ham og fik at vide, at det var Øfeldt, som havde hjulpet ham. Han var kommet så godt ud af det, at han på 15. år drev eget gartneri og stort set ikke havde smerter, når bare han passede sin træning.

Jeg fik en henvisning fra egen læge og startede træning 5/8-2009. Jeg fik en grundig undersøgelse, hvorefter der blev lavet et behandlingsprogram, som jeg skulle trænes efter. Jeg fik ved samme lejlighed at vide, at der blev sat tre behandlere på, som alle arbejdede efter samme program. Anbefalingen er, at man træner to gange om ugen.

Mit program har en sammensætning, hvor hovedparten af øvelser foregår liggende på maven. Her trænes benløft enkeltvis og samlet samt løft af overkrop. Der blev startet langsomt op, det føltes hårdt til at starte med, dels fordi man ikke var vant til at komme ud i nogle yderpunkter, samt de mange gentagelser. Under udførelsen af øvelserne spørger behandlerne ofte, om det giver smerter nogle steder. Når behandlerne vurderer, at stabiliteten i ryggen er blevet bedre, bliver jeg udfordret, ved at der sættes vægt på ankler eller overarme.

Efter nogle behandlinger var der en særdeles god fremgang. Den var så god, at jeg helt glemte, det tidligere havde gjort ondt. Så uden at tænke over det begyndte jeg igen at lave det, jeg tidligere fik ondt af, der blev jeg for overmodig og fik igen en påmindelse om, hvad jeg skal undgå. Jeg fortalte det til behandlerne, som tog lidt vægt af de næste par gange, så var vi klar igen. Det har været et stor plus, at der har været flere behandlere. Det giver større brede i behandlingen, idet de hver især så har fif, som kan gøre det nemmere.

Efter 4 måneders træning er jeg stort set smertefri, skal dog stadig tænke mig om inden jeg begynder at løfte på ting. Har fået et hjemmetræningsprogram, hvor min hustru er blevet instrueret i, hvad der skal hjælpes til med. Jeg skal så selv træne minimum to gange om ugen og så tilbage til Øfeldt ca. hver 14. dag, indtil den afsluttende undersøgelse finder sted.

En stor tak til et altid yderst veloplagt personale J