Af Anne Trunjer - TRÆNING, "TÆSK" OG GODT TEAMWORK!

EN SUCCES-HISTORIE

For godt 20 år siden beskadigede jeg nakke- og rygsøjle ved at få en massiv egetræstrappe ned over mig.
Efterfølgende fik jeg gradvist værre og værre symptomer på følgeskader, såsom hovedpine, synsforstyrrelser, svimmelhed, parestesi-smerter, nervesmerter i ben og arme og skuldre samt hofte- og lændesmerter.

Jeg arbejdede fuldtid som lærer indtil 2004, hvor det samlede smertebillede blev uoverskueligt, og jeg blev derfor ansat i mit daværende job i fleksjob på halv tid.

Indtil da havde jeg stort set prøvet alt og lagt formuer rundt omkring hos fysioterapeuter, kiropraktorer, massører, akupunktører mm. med absolut ringe udbytte. Arrangementet med halvtidsjob var for mig perfekt, jeg elskede mit job og kunne beholde det. Det fungerede sådan, at jeg stort set magtede mit arbejde, men måtte have hjælp på hjemmefronten, og efter 3 år måtte jeg langtidssygemeldes pga. stress og smerter.

Lægerne vurderede, at jeg skulle førtidspensioneres, da der ikke var udsigt til eller håb om bedring i tilstanden. Jeg kunne blive opereret for en diskusprolaps i lænden og med tiden muligvis også i nakken, men der var ingen garantier for et godt resultat.

En førtidspensionering 15 år før tid, når man ikke kan overskue at se sig selv uden for arbejdsmarkedet, og uden håb om bedring.. Det var en nedtur!! Men når man lukker en dør, så åbner der sig en ny.. Øfeldt Centret. En veninde fortalte om dette her Center i Karlslunde, og jeg tænkte, at det lød da i det mindste som noget, hvor man selv skulle være aktiv, så hvorfor ikke prøve! Og for pokker da, jeg har da hverken før eller siden tænkt en mere fornuftig tanke :-)

Man bliver fra starten lukket ind i et tæt samarbejde med to meget kompetente og dygtige behandlere. Det er et teamwork, hvor man ikke lades i tvivl om, at man selv må yde sit til, at projektet skal blive positivt, og der gives på bedste pædagogiske vis både ros og velfortjente "tæsk", når man ikke tager sin opgave alvorligt, og man prøver at slippe lidt for let over det. Det er jo fristende af og til at læne sig tilbage og bare pive, men den går ikke! Træning, træning, træning! Og det virker!

Det har, synes jeg, lige fra starten været en fantastisk rejse i godt selskab mod nye mål. Meget hurtigt oplevede jeg en bedring, og her efter et år står det klart, at en lændeoperation ikke bliver nødvendig (hvis jeg passer den anviste træning, vel at mærke!). Nervesmerterne og nakkesymptomerne er periodevis meget mindre, og frem for alt har jeg fået håbet tilbage.

Håbet om, at jeg med tiden, med egen og med Øfeldt Centrets hjælp, motivation og opbakning, nok igen skal komme til at yde samfundstjenstligt arbejde i en eller anden form, og det håb er det bedste, nogen har givet mig i mange år!

Og jeg er bare glad igen! Så jeg skylder Øfeldt Centret og mine fantastiske behandlere en kæmpestor tak for det, de har gjort for mig og sammen med mig.

TAK FOR GODT SAMARBEJDE!